Interior Visualisering v2.0

Her er sat en enkel lyssætning - 1 stk. VRay Sun. Sofaen og PK22 er re-modelleret. Indretningen er ændret lidt, men i store træk er det samme rum som tidligere.

Re-modelleret PK22. Der mangler et par små tweaks, men den er stort set færdig til at blive indsat i scenen.
Opdatering af interiør visualisering
Dette er en opdatering af en gammel interiør visualisering der blev lavet tilbage i 2006. Da den blev lavet i sin tid var det på et relativt begrænset budget. Dertil komme at standarden for interiør visualisering har rykket sig på bare de sidste 4 år.
Derfor var det sjovt lige at kigge på den igen og se hvad det kunne blive til.
Om Pet Projects
Pet Projects er et lille område på wireframed hvor mine igangværende personlige projekter bliver vist - projekterne her er dermed ikke færdige. Dette er projekter hvor der ingen direkte økonomisk gevinst er at finde, men hvor jeg kan arbejde med nogle ting som jeg brænder for. Den indirekte gevinst er at disse projekter ofte kræver nye færdigheder eller kompetencer, og derfor gavner kunderne når jeg kan applikere disse færdigheder til deres projekter.
En konsekvens af at Pet Projects er b-prioritet (og nogle gange c- og d-prioritet), er at disse sider måske ikke bliver opdateret ofte. I travle perioder kan det være svært at få tid til hygge-projekter uanset hvor meget man brænder for dem.

