Webshop

Danskerne handler på nettet som aldrig før – for over 50 milliarder kroner i 2012. Faktisk starter 2 ud af 3 salg på hjemmesiden, også selvom nogle af dem ender i den fysiske butik. Det betyder at for mange virksomheder er en webshop en grundsten i forretningen.

Selv virksomheder der primært betragter sig som fysiske butikker kan have stor gavn af en webshop hvor kunderne kan søge information om produkterne.

En webshop bør ikke være en eftertanke  hvor man hurtigt lige lægger sine produkter ind, kobler en betalingsløsning på, og så er den opgave løst. Webshops er blevet avancerede, specialiserede hjemmesider med masser af funktionalitet der kan hjælpe din forretning med at øge konverteringen og kundernes oplevelse af en professionel virksomhed.

Ingen standardløsninger

Som udgangspunkt leverer vi ikke en standard webshop løsning – du får ikke en webshop baseret på den samme grundskabelon som alle andre, med lidt tilretning af farver. Vi mener du får den bedste løsning hvis den er designet til DIN virksomhed, med de behov du har. Når designet og brugeroplevelsen er skræddersyet til din butik, så får dine kunder et mere professionelt og sammenhængende helhedsindtryk af virksomheden. Det er vigtigt når man forsøger at skille sig ud fra de mange mindre professionelle webshops på nettet.

Vi kan naturligvis godt levere en webshop der er baseret på et standard tema, men det er sjældent den optimale løsning. Kontakt os gerne hvis du har brug for sparring omkring hvad du får ud af en special-designet webshop.

Se eksempler på webshops vi har designet.

Hvilken webshop skal man vælge?

Der er mange muligheder når man skal vælge sin webshop – det kan være svært at overskue mulighederne, og hvis man nu vælger den forkerte platform, har man så spildt sin tid og skadet sin forretning?

Hos wireframed har vi simplificeret valget. Vi kører med 2 forskellige platforme, afhængig af dine behov. Det sikrer at vi kan tilbyde den bedste platform til din virksomhed, uden at overvælde dig med valg du ikke har lyst til at tage stilling til.

WooCommerce webshop

WooCommerce er en shop udviklet til det meget populære blog- og CMS-system WordPress. Der er en række fordele der har gjort vi har valgt WooCommerce som den ene platform at satse på:

  • WooCommerce integrerer med WordPress systemet som vi også sælger websites baseret på, og vi kan derved trække på kompetencer derfra
  • WooCommerce er enkelt og ligetil at arbejde med, både for udviklere og for dig når du skal bruge shoppen
  • Vi kan tilbyde en forholdsvis billig webshop på WooCommerce platformen
  • WooCommerce/Wordpress er udbredt, og velkendt hos f.eks. NETS og ePay

Sammenlagt betyder det du får en ligetil webshop til en fornuftig pris, der har et godt featureset.

Magento open-source webshop

Magento er en af de største Open Source webshops i verden, og bliver brugt af en lang række prominente virksomheder såsom Nike, Paul Smith og Olympus. Magento har den styrke at det er en shop der kan skalere fra en enkel, mellemstor webshop til store multi-nationale webshops med flere sprog, designs og varelagre med titusinder af produkter.

Magento er væsenligt mere komplekst at arbejde med, både når shoppen skal udvikles og når du skal arbejde i den som bruger. Der er et væld af indstillinger og muligheder. Magento egner sig derfor bedst hvis du har behov for en mere skalérbar løsning med et større featureset. Af fordele kan nævnes:

  • Mulighed for flere shops der deler varelager
  • Kan håndtere store mængder varenumre
  • Enormt featureset “out-of-box”

Vi hjælper gerne med beslutningen

Vi er altid klar til at hjælpe med at rådgive omkring hvilken løsning ville egne sig bedst til din forretning. Vi kan også give dig adgang til demoer af de forskellige platforme, så du har en mulighed for at se hvordan brugerfladen ser ud når du skal arbejde med webshoppen.

Kontakt os for at høre mere om hvordan du får din webshop i luften!