Responsive design
Et af de mest omtalte emner indenfor webdesign lige nu er responsive design. Kort fortalt er responsive design når dit website i højere eller mindre grad kan tilpasse sig den skærm du ser indholdet på.
I gamle dage var det normalt at man havde to eller flere versioner af sit website – et normalt website, et mobil website, og måske et til tablets. Det var forbundet med en del arbejde, da der skulle designes flere platforme til det samme website. Disse skulle alle testes, valideres og indholdet skulle nogle gange også indvididuelt tilrettes.
I dag bruger man ofte en anden teknik. Man bygger et website, der enten i trin – eller nogle gange helt flydende – kan tilpasse sig skærmstørrelsen. Du kan som eksempel prøve at hive i vinduet du ser dette website i, og se hvordan det ændrer størrelse og format når vinduet bliver mindre.
Når et website bygges på denne måde, har man kun ÉT site og én mængde indhold, og denne ombrydes så, så det ser optimalt ud på flere størrelser skærme.
Fleksibel optimering
Det er en meget fleksibel måde at arbejde på, da det er muligt at have et website der er overordnet responsivt, uden en stor méromkostning, men det er også muligt enten fra starten, eller henad vejen, at tilrette sitet i større grad til de forskellige skærmstørrelser, så sitet er endnu mere optimeret til mindre og større skærme. Det afhænger helt af hvad behov og økonomi er i projektet.
Alle websites vi laver er som udgangspunkt responsive, og omkostningen til et grundlæggende tilpasset site er indbygget i vore tilbud. Det gør vi fordi det er lettere at forbedre et i forvejen responsivt site til at være endnu bedre optimeret, end det er at lave et ikke-responsivt site til et responsivt site.
Ønsker du en mere lækker optimering, er det muligt at bygge dette ind i tilbuddet. Prisen afhænger helt af hvor kompleks tilpasning der skal laves.
Kontakt wireframed og hør mere om hvordan dit site kan blive responsivt.