Visiolink Tablet App
wireframed har leveret design til Visiolinks app, der bruges af en lang række aviser til at levere deres indhold digitalt på tablets og smartphones. App’en kører både på Android og Windows tablets samt naturligvis Apples iPad.
App’en er en del af en komplet digital publishing løsning, der tager den tryk-klare PDF og omdanner den til et levende, interaktivt medie. Herved kan aviserne nå deres målgruppe på den digitale platform, men samtidig udnytte deres eksisterende tool-chain og arbejdsgange.
App’en understøtter mange features, herunder arkiv over tidligere udgivelser, avancerede søgefunktioner, overskueligt og brugervenligt interface, visning der ligger tæt op ad tryk versionen, eller en version optimeret til tablet platformen.
App’en bærer dit brand
Det er muligt for kunden at vælge mellem mange forskellige tilpasningsmuligheder for app’ens visuelle indtryk. Ovenfor vises det mørke og lyse design. Herudover kan man vælge at få vist brugerfladen i kundens signaturfarve – eksempelvis en rød eller blå app. Det gør det let for aviserne at vise deres brand, uden nødvendigvis at skulle betale for udviklingen af et helt tilpasset design.
Det er dog også muligt i vid udstrækning at få udvidet og ændret brugerfladen, samt tilføje elementer til de forskellige visninger. Eksempelvis kan startsiden vises med udtræk fra hjemmesiden, oversigt over sektioner, newsticker med nyheder og meget mere.
I sidste ende kan der leveres alt fra en standard løsning, til en helt igennem tilpasset løsning der (næsten) kan alt hvad hjertet begærer.
Om Visiolink
Med over 700 avis- og magasintitler er Visiolink markedsledende inden for digitale løsninger til den europæiske medieindustri. Gennem mere end 10 år har Visiolink arbejdet tæt sammen med mediehusene om at bringe læserne over på nye platforme og ind i den digitale fremtid.
Læs mere om Visiolink på deres hjemmeside
Bemærk:
Ovenstående billeder er 3D renderinger af wireframeds design mockups, og de konkrete apps kan derfor afvige i udseende fra de viste billeder.